|
Referat af JSF møde fredag den 3. april 2009.
Deltagere: Poul Erik Hansen, Henry Thomsen, Bent Helleskov, Kari Hillers, Alfred Kristensen, Christina Borgen Engström og Anja Christensen.
Afbud: Anne-Mette Johansen, Ivan Billeskov, Kim Laurberg og Niels Laustsen.
Dagsorden:
- Godkendelse af sidste referat
- Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer
- Kommende møder
- Behandling af 4 ansøgninger om støtte
- Talentarbejde i JSF
- Hvordan støtter vi unionens eliteprojekt?
- Sektioner afstemmer mesterskaber og Alfred overdrager kassereropgaven
- Ny JSF-formand
- Opgavefordeling
1)
Referatet fra repræsentantskabsmødet og sidste JSF-møde godkendt.
Poul Erik sender referatet fra repræsentantskabsmødet til Rudi Britze, Hjørring, som i kraft af dirigent-rollen skal underskrive.
2)
Nye bestyrelsesmedlemmer:
Anja: Pistol, tidligere arbejde i skolebestyrelse og elevrådsformand.
Christina: Pistol, tidligere formand for Odense Fem-kamp klub og næstformand i Fem-kamp forbundet.
Kim: ikke til stede
3)
- 25. september 2009, JSF møde i Vildbjerg
- 7. februar 2010, Repræsentantskabsmøde
- 12. marts 2010, JSF-møde i Vildbjerg
Evt. individuelle møder for pistol og riffel med henblik på planlægningen af året.
Inden repræsentantskabsmødet skal der kigges på vedtægtern, jvf. Rudi Britzes bemærkning til repræsentantskabsmødet omkring de vakante poster og den lettere overflødige post som sekretær.
4) De fire ansøgninger fra Gitte Henriksen, Simone Nørup, Jens M Rasmussen og Linda Andersson blev behandlet efter diskussionen omkring støtte til talentudviklingsprojektet.
De tre enkeltpersonansøgninger blev afvist.
5)
Talentarbejdet blev diskuteret i forbindelse med støtte til talentudviklingsprojektet.
Der var enighed omkring, at JSF skal støtte i bunden af fødekæden fra klubplan og op til de personer, der er med i talentudviklingsprojektet.
Der mangler viden omkring strukturen indenfor talentudviklingsarbejdet, så JSF kan vide, hvor vi skal sætte ind.
Der ønskes fælles fodslag fra sektionernes (i Dansk Skytte Union) side, så de kommer med en handleplan i overensstemmelse med talentudviklingsprojektet og sportschefens planer, og derfra kommunikerer videre til JSF, hvordan vi skal støtte. JSF ønsker at være forgangs-forbund og ”vise vejen”.
6)
Diskussion af støtte til bl.a. talentudviklingsprojektet:
- Henry Thomsen udtrykte bekymring omkring nogle opslag vedr. idrætslejre med Jens Møllenberg og Bent Helleskov. Det så umiddelbart ud, som om JSF støttede hver kursist med 1400 kr. Bent forklarede, at beløbet var meget mindre og kun kostede JSF ca. 3000 kr. i alt sidste gang.
Der blev udtrykt ønske om kontrol med støtte til idrætslejrene og et loft, så vi ikke dræner pengekassen til idrætslejr-støtte.
- Der blev udtrykt ønske om fælles fodslag med sektionerne i Dansk Skytte Union, så vi støtter i tråd med deres planer omkring fødekæden.
- Der blev diskuteret støtte til projekter og grupper, så JSF f.eks. betaler deltagerafgiften, indskud eller transporten.
Initiativer fra klubber m.fl. ønskes også velkomne.
- I forbindelse med ansøgningen fra sportschefen bevilliges der 30.000 kr. til talentudviklingsprojektet. Pengene skal komme skytterne til gode i talentudviklingsgrupperne 1 og 2.
- Næste år støtter JSF projekter og ture omkring talentudvikling. Pengene kommer fra kontingentforhøjelsen vedtaget på repræsentantskabsmødet. Det bliver ca. 50.000 kr.
- Det foreslås, at der oprettes to puljer med ca. 25.000 kr. i hver. Èn til pistol og én til riffel.
Principperne for tildeling:
Pengene skal gå til skytter, der vil noget med skydning, som er placeret i fødekædens nederste del, altså fra klub og idrætslejr-niveau og indtil lige under talentudviklingsgruppe-niveau.
Altså fra skytter, der kunne finde på at melde sig til en idrætslejr for at dygtiggøre sig og indtil den gruppe skytter, som er gode nok til at blive optaget i sportschefens talentudviklingsgruppe. Vi skal altså være med til at støtte skytter, som potentielt kan ende der.
- De 50.000 kr. skal gå til projekter som afstemmes med sektionerne i Dansk Skytte Union, så der føres en råd tråd igennem arbejdet fra fødekædens nederste del, og til de rammer talentudviklingsgrupperne.
- Der udtrykkes ønske om, at sektionerne laver en køreplan for udviklingen, så forbundene kan sætte ind.
- Det blev vedtaget, at der bevilliges et engangsbeløb på 30.000 kr. til talentudviklingsprojektet.
- Enkeltpersonsansøgninger (Gitte Henriksen, Simone Nørup og Jens M. Rasmussen) blev afvist med beslutningen om at støtte talentudviklingsprojektet. Denne støtte indebærer en indirekte støtte til de ansøgende personer, og der ydes dermed ikke enkeltperson-støtte.
7)
Alfred overdrog regnskabet til Christina.
8)
Flere af Poul Eriks opgaver blev uddelegeret. Bent Helleskov blev ny repræsentant til FORD-møderne det kommende år.
Der ledes efter og findes ny formand til opstilling næste år til repræsentantskabsmødet.
9)
Opgavefordelingen blev således:
- Stævnekalenderen: Bent og Henry.
- Indberetning af medlemstal til DIF, kontingent og forsikrings-indkrævning: Christina er tovholder. Når tiden for indberetninger osv. kommer, får alle medlemmer af bestyrelsen, foreninger, de skal kontakte, så vi fordeler opgaverne over flere personer
- Kommunikation og hjemmeside: Anja. John er stadig webmaster.
|